30. oktober 2012

Etui til hæklenåle


Mønster: Her
Jeg har kigget på Lutter Idyl's etui længe, og besluttede mig for at lave det i søndags. I går gjorde jeg det færdigt og resultatet er blevet rigtig fint. Nu skal jeg bare have udvidet samlingen af Clover hæklenåle ;) 
Jeg løb tør for den lilla farve, så jeg valgte at lave lommen og flapperne stribede med kontrastfarven. Jeg havde ingen elastik, så jeg hæklede en række luftmasker til snorene, der holder nålene på plads. Desuden har jeg hæklet en matchende knap i den gule farve :)

Etuiet er lavet i bomuldsgarn fra Søstrene Grene og er hæklet på nål nr 3.

27. oktober 2012

Kaninfutter

Opskrift: Her
Et par bomuldssutsko til niecen :) De er hæklet med nål nr 4 og det tog mig ca 1-1½ time at lave hver fod, så det er et hurtigt projekt til en kedelig efterårsdag.

17. oktober 2012

Uglerangle

Opskrift: Her
I går færdiggjorde jeg hunden og herefter begyndte jeg på en uglerangle. Vi er i gang med midtvejsprojektet for dette semester, og det betyder, at jeg stort set ikke laver andet end at kode hjemmeside. Når det bliver lidt for meget med kodningen, så ser jeg et par afsnit af "Breaking Bad" mens jeg hækler ;)
Ugleranglen blev færdig i går aftes, efter at have hæklet on/off i løbet af dagen. Der er to klokker/bjælder i hovedet, så den også kan sige lidt lyd. Den er lavet i bomuldsgarn, hæklet med nål nr 4 og fyldt med pladevat :)

16. oktober 2012

Gravhund


Så fik jeg endelig lidt tid til hæklingen efter en mindre pause og en studietur :) Denne gang har jeg kastet mig ud i en hæklet gravhund til niecen. Projektet har ligget et stykke tid, men alt i alt har den ikke taget mange timer at lave.
Jeg har som så ofte før hæklet i bomuldsgarn med hæklenål nummer 4.