29. juli 2012

Babytæppe med blomster


Endnu et babyprojekt, dette er et barnevognstæppe til min ufødte niece :) Min svigerinde var helt vild med mit eget tæppe, så selvfølgelig skal baby da også have et. Jeg var dog ved at være ret træt af at hækle den type firkanter, så i stedet googlede jeg lidt rundt og fandt frem til, hvordan jeg kunne kombinere blomster og bedstemor firkanter.
Tæppet består af 6x8 firkanter, der er syet sammen med marineblåt garn. Herefter er der hæklet fire rækker i samme princip som bedstemor firkanter, herefter to rækker luftmasker og en række med bølger.
Tæppet har taget mig en lille måned at lave. Det er lavet af bomuldsgarn og som sædvanligt hæklet med nål nr 4.

Opskriften jeg har benyttet er som sagt en kombination af blomst og bedstemor firkanter, og den samlede opskrift lyder:

Bedstemorfirkant med blomst
Lav en ring af 8lm (samles med en km).

Runde 1: 4 lm (tæller for 1stm, 2lm) 1 stm i ringen. *2lm 1 stm i ringen* (gentag fra * til * 6 gange og saml med en fm = i alt 8 huller)
Runde 2: I hver bue hækles: *1fm, 1hstm, 2stm, 1hstm, 1fm*. Saml med 1km.
Runde 3: Nu skal der arbejdes bagved bladene. *4lm, 1fm i stm fra runde 1*. Gentag fra * til * 7 gange mere = 8 nye buer bagved bladene.
Runde 4: I hver bue hækles: *1fm, 1hstm, 4stm, 1hstm, 1fm*. Saml med 1km.
Runde 5: Arbejd nu bagved bladene fra runde 4. *5lm, 1fm i hver 2. fm fra runde 3*. Gentag fra * til * 3 gange mere = der er nu en firkant af luftmasker.
Runde 6: 2lm, 2stm ( = 3stm), 1lm, 3stm, 1lm, 3stm, 3lm. *3stm, 1lm, 3stm, 1lm, 3stm, 3lm*. Gentag fra * til * 2 gange mere og saml med 1fm.

Nu fortsættes der bare så mange gange man har lyst til med følgende:

*3stm, 1lm* i hver 1lm "hul" og *3stm, 3lm, 3stm, 1lm* i hvert hjørne (som en almindelig "bedstemor firkant")

Ingen kommentarer:

Send en kommentar